Østbyen til kamp mod bjørnekloen

Marianne Løvdal, formand for Teknisk Udvalg, bød velkommen til B-dag:

- Jeg er glad for at kunne byde velkommen til B-dag for tredje år her i Østbyen, sagde hun og fortalte derpå lidt om området:

- Kommunen har valgt at gøre en særlig indsats for at bekæmpe bjørneklo i Østbyens grønne kile, da det er et område, der oprindeligt blev fredet på grund af den skønne natur og den smukke udsigt fra Skansebakken. Det var en privat borger, grosserer Zachariae, der gennem 37 år opkøbte en stor del af den grønne kile, stykke for stykke, fordi han var så betaget af udsigten og ville bevare den for eftertiden. Siden købte kommunen det samlede areal og lagde det sammen med resten af den grønne kile. Nu er området blevet et vigtigt rekreativt område, både for borgerne og daginstitutionerne. Indsatsen for at bekæmpe Bjørneklo skal være med til at sikre, at det bliver ved med at være et godt rekreativt område.

- Der er imidlertid så mange bjørneklo i området, at vi ikke kan grave dem op alle sammen. Derfor er en del af den grønne kile blevet indhegnet, og der er sat får ud. Fårene kan vældig godt lige at spise bjørneklo. Samtidig styrkes naturplejen, når fårene spiser en del af det pile- og birkekrat, der er ved at brede sig. Det giver kommunen mulighed for på sigt at plante en mere åben egeskov. Det er vigtigt, fordi Østbyens grønne kile ikke blot har en smuk natur, men også en meget stor artsdiversitet indenfor sommerfugle - faktisk kan man finde næsten halvdelen af alle de danske sommerfuglearter i området. Og de forsvinder, hvis vi ikke får styr på Bjørnekloen og det tætte buskads, sagde Marianne Løvdal.

Efter velkomsten begav deltagerne sig ud gennem fårefoldene for at grave bjørneklo væk på den anden side af hegnet. Hele området var tæt dækket af unge bjørnekloplanter.

- Dem skal fårene nok få spist indenfor hegnet, fortalte Niels Henrik Thorman fra Natur og Park. Han fortsatte:

- Som I kan se, står der ikke nogen frøstande fra sidste år, fordi vi fik fjernet alle de to-årige planter, der ellers ville have blomstret og spredt op til 50.000 frø per styk. Hvis vi hvert år fjerner de to-årige planter, skal vi nok få udryddet bjørnekloen her i området.

I halvanden time gravede deltagerne på livet løs i området langs fårefoldene, og i skoven bagved boldbanerne. Mange af planterne var allerede én meter høje, men de flittige deltagere fik ryddet flere hundrede kvadratmeter for bjørneklo. Da de var færdige lignede området en slagmark, hvor bjørnekloen helt klart var taberen.

Dagen blev sluttet af med en velfortjent frokost i det grønne og præmieoverrækkelse. Flere familier meldte sig desuden som frivillige "bjørneklofightere". Det vil sige at de vender tilbage til området et par gange i løbet af sommeren med en spade i hånden, for at sikre sig at der ikke er nogle planter der når at sætte frø.

Yderligere oplysninger:

Pernille Kern Kernel

Agenda 21 projektleder

Tlf: 4820 2604