Forside Borgere Natur, miljø og klim... Skadedyr / invasive ...

Skadedyr / invasive arter

Invasive arter
Begrebet "Invasive arter" optræder i fagsproget og dækker over plante- og dyrearter, der ofte ved en tilfældighed, er blevet flyttet fra en del af verden til en anden. I nye miljøer kan disse fremmede arter påvirke naturligt forekommende arter, og det er i flere tilfælde negativt.

Globalt set er invasive arter i dag en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed.

Eksempel på en invasiv art er kæmpe-bjørneklo som vokser naturligt i Kaukasus-bjergene ved Sortehavet og oprindeligt er indført til Danmark som en prydplante. Fra haver og parker har planten gennem de sidste hundrede år bredt sig til naturen. Når kæmpe-bjørneklo vokser ind i fx moser, eller langs vandløb og på fugtige enge, kan den her med sin voldsomme vækst fuldstændigt udkonkurrere naturligt forekommende plantearter, der skygges ihjel og dermed forsvinder.
Klik for at læse mere om kæmpe-bjørneklo.

Skadedyr
Rotter er skadedyr, og deres forekomst skal tages meget alvorligt. Rotter er særligt problematiske, fordi de kan bære smitte og sprede en række forskellige sygdomme, hvoraf nogle kan være direkte livstruende for mennesker.
Klik for at læse mere om rotter.