Kontakt

Klima, Natur og Byplan

By og Miljø
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

natur@hillerod.dk

Natur

Hillerød Kommune ligger centralt i Nordsjælland i et område, som har store og rige naturområder. Bl.a. Gribskov samt to af landets største søer, Esrum sø og Arresø. Hertil kommer 120 km vandløb. Da der er mange, og ofte modsatrettede interesser i benyttelse af vandløbene, moser, enge, overdrev og søer, administrerer kommunen en række love og regler, der skal sikre, at både vandressourcer og natur beskyttes mod overudnyttelse og forarmelse.

Endvidere har Hillerød Kommune overtaget mange af amternes tidligere forvaltningsopgaver på naturområdet. Vi varetager nu opgaver som bl.a. naturpleje, fredninger og planlægning for det åbne land.

Her på siderne kan du finde information om natur, vandløb og søer, og du kan få hjælp, hvis du har brug for tilladelser inden for disse områder.

Du kan også få et overblik over Hillerød Kommunes større projekter på natur- og vandløbsområdet. Klik i menuen til venstre.


Folderen Beskyttelse af natur og landskab - et overblik for lodsejere

I denne folder, som er udarbejdet af det fælleskommunale miljøsamarbejde i Nordsjælland, Milsam, finder du en oversigt over nogle af de vigtigste regler og love om beskyttelse af natur og landskab, som du bør kende, hvis du har en ejendom i det åbne land.