Forside Nyheder Hvordan har du det?

Kontakt

Ældre og Sundhed

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

aeldreogsundhed@hillerod.dk

Hvordan har du det?

Dét spørgsmål får 2.450 borgere i Hillerød Kommune mulighed for at svare på i forbindelse med den første nationale undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne danskere.

I starten af februar dumper spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” med spørgsmål om borgernes sundhed, trivsel og dagligdag ind ad brevsprækken hos 95.000 borgere i hele Region Hovedstaden.

 

Undersøgelsen vil tegne et detaljeret billede af borgernes sundhed i regionen. Hvilke befolkningsgrupper bliver mere syge end andre? Og hvorfor bliver de syge?  

 

Mange af de sygdomme, som rammer danskerne i dag, kan undgås, hvis vi griber tidligere ind. Derfor er det det vigtigt, at kommunerne sammen med regionen sætter langt mere målrettet ind på det forebyggende område.  

 

Den første landsdækkende undersøgelse

I alt får 335.000 danskere mulighed for at udfylde spørgeskemaet og deltage i den nationale sundhedsundersøgelse, som går på tværs af kommuner og regioner og er den første af sin art i Danmark.  

 

Med resultaterne af undersøgelsen i hånden får Sundhedsstyrelsen en enestående chance for at følge folkesundheden i Danmark helt ned på kommunalt niveau og gøre det muligt at målrette forebyggelsen til den gruppe borgere, der har brug for det.  

 

Jo flere svar – jo bedre resultat

Det er afgørende for undersøgelsen, at flest muligt borgere svarer på spørgeskemaet. Er du én af dem, som modtager spørgeskemaet, vil det derfor gavne os alle, hvis du udfylder det.  

 

Læs mere på www.fcfs.dk.