Brug af veje og pladser
Hillerød Kommune giver tilladelser når foreninger, entreprenører eller private har brug for at benytte de offentlige vejarealer til forskellige formål.
Det kan fx være at grave i vejen, et arrangement på torvet, stadeplads, sætte skilte eller plakater op i forbindelse med et arrangement, opstilling af containere/skurvogne, udeservering eller lignende. Under "Tilladelser til brug af vej areal" finder du hvordan du skal ansøge.
Som vejmyndighed skal vi også godkende ændringer af vejarealer. Det gælder fx når et areal skal udlægges til en ny vej, når en vej skal nedlægges eller når adgangsforholdene til en grund skal ændres.