Vi anbefaler også

Kontakt

Borger- og Socialservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

borgerservice@hillerod.dk

Nye regler for den offentlige rejsesygesikring 2008

Fra 1. januar 2008 er der nye regler for rejsesygesikringen. Reglerne betyder for det første, at der er færre lande, som er dækket af rejsesygesikringen. For det andet betyder det, at du udenfor de nordiske lande ikke får dækket omkostninger til hjemtransport, hvis uheldet er ude.

Ofte er forsikringer noget, man mest tænker på, når det er gået galt. Efter årsskiftet kan det blive en dyr affære at strande i udlandet som følge af sygdom eller ulykke, hvis man ikke er ordentligt dækket.

For at gøre det så nemt som muligt at huske de nye regler, er der udarbejdet et forsikringsblinklys. Meningen er, at lyset for det indre øje skal blinke i forskellige farver alt efter, hvor rejsen går hen. Kort fortalt er der grønt lys, hvis rejsen går til Norden. Her er både lægebehandling og hjemtransport gratis. Det gule lys blinker, hvis rejsen går til et EU-land. Her er lægebehandling gratis, men man skal selv betale for hjemtransporten. I resten af verden dækker den offentlige rejsesygesikring ikke, og derfor er lyset her rødt.

Trafiklys der viser nye regler for rejsesygesikringen

Her kan du se folder i stor størrelse.